| Sebastians forældre har travlt med alt muligt kedeligt arbejde - men heldigvis har Sebastian sin tante Ketty, som forstår ham meget bedre. Under et besøg hos tante Ketty får Sebastian en gammel, flot skrivemaskine. Det bliver begyndelsen på en usædvanlig rejse, hvor Sebastian virkelig skal bruge sin hjerne. Det viser sig, at virkeligheden måske slet ikke er, sådan som han gik og troede. Hvem er vi? Har vi en fri vilje? Findes Gud? Hvad er intelligens? Hvem er den uhyggelige skikkelse i skoven? Hvem står bag www.metafysiskinstitut.dk? Og hvad er filosofi i det hele taget for noget? | www.metafysiskinstitut.dk Du kan læse meget mere om bogen på bogens hjemmeside, hvor der er rig mulighed for også selv at filosofere over livet og verden. Højtlæsning: 8-10 år - selvlæser 10-13 år For den kvikke 8-årige vil bogen være en sjov udfordring, og som højtlæsningsbog vil de fleste 8-9-årige og deres voksne kunne få nogle rigtig spændende samtaler om livets store spørgsmål.
Om forfatteren Christoffer Boserup Skov er uddannet cand.mag. i filosofi og psykologi. Han er forfatter til en række forskellige artikler og bøger. I 2005 udgav han sammen med Forsvarsakademiet bogen "Min far er soldat", der nu er trykt i 14.000 eksemplarer. Derudover er han børnebogsanmelder og arbejder til daglig med kommunikation. Christoffer Boserup Skovs hjemmeside: www.boserupskov.dk Min far er soldat kan du læse her . Endnu et anmeldercitat: Handlingen er interessant, og de mange filosofiske spørgsmål - som præsenteres undervejs - giver også en del at tale sammen om bagefter. Selv om mange forældre måske kan have lige så travlt som Sebastians fiktive, så er det utroligt, hvor mange gode filosofiske observationer, man kan få ud af ens unger, hvis man bare tager sig tiden til at lytte og spørge. Bogens spørgsmål kan derfor fungere som springbræt til flere filosofiske samtaler, og det er sgu da "quality time", der vil noget! Kulturkapellet Sebastian og skrivemaskinen 170 sider - ISBN 978-87-92240-08-8 Pris: 149,- inkl. forsendelse - eller mindre, hvis du er med i Andersenske på Facebook. Meld dig ind ved at klikke ude til højre.
Køb af klassesæt - kontakt forlaget shop@andersenske.dk |