Abraham - far til Europa og islam

Abraham er fælles for jøder, kristne og muslimer, men først og fremmest var han en nomade i bronzealderen.

Hør den kendte bibelhistorie om Abraham fortalt på en måde, I med garanti aldrig har hørt den fortalt før! Og få samtidig historien om, hvor begreber som individet, lighed for loven, fremskridt, nyhed, personligt ansvar og tid kommer fra. 

For 4000 år siden var verden ganske anderledes. Fysisk set var den naturligvis den samme, men oldtidens mennesker brugte en hel række andre forklaringer på verdens indretning, end vi gør i Europa i dag. Blandt andet havde man flere guder, og som regel var kongen i landet også en guddom.

Sådan var det også i Mesopotamien, landet mellem floderne, dét område vi i dag kender som en del af Irak. Her florerede et rigt handels- og byliv i datidens bronzealdersamfund, og kulturen blomstrede. Men i én af de store mesopotamiske byer, Ur, boede der en mand, som fik en banebrydende idé. Faktisk var hans tanke så revolutionerende og farlig, at han slet ikke turde sige den højt! Han var nødt til at stikke af med sin familie, hvis han overhovedet skulle overleve.

Hans idé var, at alle mennesker er skabt som den samme slags mennesker. Der er ingen, der kan være guder for andre. Tværtimod er der kun én Gud, og det er den kraft, der har skabt hele verden. Andre ”guder” eksisterer der simpelthen ikke. - Hans navn var Abraham, og hans historie er historien om en politisk flygtning, der udfordrede sin samtid.