
| Ja. Velkommen til den enkleste, smukkeste og mest fantastiske videnskabelige teori. Jamen, menneskelig bevidsthed, religion og hurtige biler... hvordan kan den forklare dét? Det skal jeg sige dig. Der er både en biologisk og en kulturel evolution, og tilsammen har de to processer skabt den verden, vi kender i dag. Få den sindssygt spændende historie om, hvordan en gold klode blev til for 4,5 milliarder år siden, og hvordan der ud af en kemisk suppedas opstod DNA og liv. Ja, ikke blot liv, men intelligent liv, som i dag er i stand til at studere universets oprindelse, atomernes sammensætning og lysets hastighed. Vi er - hold nu godt fast - Universet, der har erkendt sig selv! Det er stort, det er fantastisk, og det er så gribende, at man slet ikke behøver en guddommelig forklaring eller religion. |