| I øjeblikket er det som regel bundlinien, der tæller, når samfundets indretning skal planlægges. Man kan selvfølgelig ikke bruge penge, man ikke har, men hvor bevæger samfundet sig hen, når mennesket reduceres til en økonomisk faktor? Var det ikke lige præcis dét, marxismen gik ud på, og hvor fedt var nu lige dét? Et samfund, der fungerer, er netop et sam-fund; altså mennesker, der har fundet sammen om at løse en række opgaver i fælles interesse. Hvilken slags samfund er det, vi viser den opvoksende generation, når alle væsentlige samfundsopgaver - telefonsystemer, hospitaler, jernbaner, skoler etc. - privatiseres, og det eneste, som "samfundet" derefter tager sig af, er overvågning og politiarbejde? Hvad skal der til, for at individer har respekt for samfundet, og samfundet har respekt for individet? Læs kronikken, som uddyber, hvad foredraget blandt andet indeholder.
|
