Web 2.0 - eller bedre?
Du er her: Fora » Web 2.0 - eller bedre? » Gratis eller ej?
Gratis eller ej?
5. aug. 2009
Hvad er værst: Reklamer alle mulige steder, så diverse websites er tudegrimme, eller at betale for at få en oplevelse på nettet?

Eller for nu lige at tage den positive udgave af samme spørgsmål: Hvad har du lyst at betale for i cyberspace? Har du netabonnement på nogen af aviserne? Køber du ebøger? Ville du betale for en filmkanal på nettet på samme måde som du betaler for kabel-tv?
6. aug. 2009
Jeg synes, at reklamer til tider kan være meget forstyrende, og nogle gange direkte misvisende for det budskab og indhold en side har til hovedformål at præsentere. Samtidig er jeg én blandt mange internetbrugere der i dag meget sjældent betaler for de tjenester de gør brug af. Hvilket jo i sagens natur er en ret prekær situation.
Dog er den måde fx google ads. fungere på ret god, idet der ikke er store farverige billeder der konstant forsøger at få brugernes opmærksomhed, ej heller er der lyde eller lignende forbundet med dem. For vi kan nok ikke komme uden om at det er meget meget svært at få brugerne til at betale for en service på nettet, i særdeleshed når der er et hav af alternativer. Så spørgsmålet er nok snarere, hvilke typer reklamer virker og hvordan skal de udformes så de både kan skabe en indtjening samtidig med de ikke forstyrer brugernes færden og virker direkte modsat. Jeg tror vi vil se en langt langt større grad af intelligente reklamer som direkte henvender sig til et afgrænset segment, og kun viser sig i forbindelse med noget en bruger allerede har vist interesse for.
Når det er sagt, vil jeg gerne i fremtiden selv betale fx 250 kr om månenden, hvorefter jeg kan downloade alle de bøger, den musik og de film jeg vil.
6. aug. 2009
Reklamer kan være forstyrrende, ja, men jeg er overbevist om at vi mere og mere vænner os til at overse dem. Man taler meget om hvordan den yngre generation er vant til at se bort fra de flashende reklamer og finde den information de skal bruge.
På nettet synes jeg ofte forstyrrelsen er minimal, så længe reklamerne ikke afspiller lyde eller popper op over det jeg prøver at læse.
I TV, på kanaler som TV3, der afbryder programmer hvert andet øjeblik er det helt anderledes forstyrrende. Jeg er helt holdt op med at se film på de kanaler; det er mit liv simpelthen for kort til.

Matias har en pointe i at all you can eat-abonnementer er en mulig model for fremtiden. Men den passer ikke til alle. Der er også behov for smarte mikro-betalingsmuligheder. Da Apple lancerede iTunes Store hvor man kunne købe musiknumre for 1 $ uden bøvl blev det jo en kæmpe succes. For mange er det det værd at betale en lille slat for det man rent faktisk gider beskæftige sig med, i stedet for at bøvle med at skulle finde en ulovlig kopi og downloade uden at man kan være sikker på at formatet overhovedet er i orden.

I fremtiden bliver det utroligt vigtigt at ting virker nemt og intuitivt. Hvis man f.eks. kan købe sig læseadgang til en enkelt artikel på en netavis uden nogen som helst bøvl, så er det rigeligt - skal vi sige... - 60 øre værd. Den slags ville jeg godt betale for. Men jeg gider ikke betale 20 kr. for hele dagens avis i pdf-format.
3. jan. 2010
Er i gang med at undersøge, hvordan din 60-øres-løsning kan implementeres. Alternativet er en frivillig donationsmulighed på de sites, som p.t. er ren kulturforæring - fx http://ordtilallesider.dk.

Nå, jeg er jo ikke den eneste, der forsøger at finde fagligt, kulturelt og økonomisk fodfæste i den kultur, som er ved at opstå i cyberspace. Aviser og andre vånder sig jo p.t. men tør ikke andet end at være til stede og forære tingene væk - med ringere og mere overfladisk journalistik til følge. Og det var jo næppe meningen.
3. jan. 2010
Hm... Hvis der overhovedet er en mening. Selv i cyberspace må man vist selv enten finde den eller konstruere den.

Pokkers!

:-)

Skriv et svar / Write an answer

Din e-mail vil p� intet tidspunkt blive vist til andre brugere p� siden.
Kommende events
Det Andersenske Forlag     Hammerensgade 1, 2. sal     1267 København K     28 96 42 40     andersen@andersenske.dk