
Lene Andersen 28 96 42 40 andersen@andersenske.dk Christoffer Boserup Skov er uddannet cand.mag. i filosofi og retorik. I 2005 udgav han sammen med Forsvarsakademiet bogen "Min far er soldat", der nu er trykt i 14.000 eksemplarer. Derudover er han børnebogsanmelder og arbejder til daglig med kommunikation.
|
|
Forfatter: Christoffer Boserup Skov 188 sider ISBN 978-87-92240-20-0 Vejl. pris: 149,- Udkommer 22. september Omslag som jpg her Interview med Christoffer Boserup Skov wordfil - kan benyttes frit Tidligere presseomtale www.boserupskov.dk/anmeldelser.html
Børn mobber, og det gør de også i Sebastians klasse. Denne gang går det ud over hans bedste veninde, Vigga, der er halvt afrikaner. Det gør ondt på Sebastian at se hende ked af det, men hvad skal han stille op, hvis han ikke også selv vil mobbes? Samtidig melder klassen sig til en landsdækkende skolekonkurrence, hvor de skal skrive om evolutionen. Sebastian og Vigga rejser til Kenya for at besøge hendes bedstefar, og der ser de spor af de allerældste menneskearter. Men ikke nok med at de på den måde hjælper klassen i skolekonkurrencen; efter turen til Kenya er det som om, det faktisk er ret cool at være Vigga og have rødder i Afrika. Hvorfor nu det? Hvor kommer mennesket fra? Hvad er evolution? Hvad var det egentlig Darwin sagde, og er evolutionen virkelig vildere end Harry Potter? Kan et menneske få børn med en abe? Og hvor kommer børnene fra? - Det sidste ved Sebastian naturligvis godt, men derfor er det alligevel en lille smule pinligt at snakke om. Og hvorfor skal man absolut altid rødme på de mest ubelejlige tidspunkter? Evolutionslæren er stadig kontroversiel, men her er den forklaret, så alle kan forstå den; masser af spændende læsestof til tænksomme børn og deres voksne - og endnu mere at snakke om bagefter. Seneste presseomtale: Ved du, hvor du kommer fra? - Kronik JP Du skal kunne din evolution - P1 formiddag
|