Af Lene Andersen
Vi er nødt til at vælge, hvilken fremtid det er, vi vil have. Det kan gå så forbandet galt, men samtidig har vi alle muligheder for, at det kan blive meget bedre end nogensinde før.
e-bog 74,- Kr. på riidr.dk og i andre e-boghandler
Pris: 149,- inkl. forsendelse
Udkom maj 2014
160 sider ISBN 978-87-92240-55-2
Globalt gearskift + Danmark 2030
= i alt 300,- kr. (spar 100,- kr.)
Globalt gearskift handler om, hvem vi er som mennesker, hvordan vi skaber mening i livet, og hvordan vi bringer verdensøkonomien på fode igen. Det hænger nemlig sammen.
Økonomien har skiftet gear fire gange før: fra jæger/samler-stenalder til agerbrugsstenalder til bronzealder til jernalder og til industrialderen.
Nu tager vi et teknologisk kvantespring igen, og det kommer til at ændre vores kultur, vores økonomi, og hvordan vi forstår os selv.
Gearskiftene får gamle rammer til at briste, men de giver også mulighed for noget nyt og meget bedre. Tør vi tage udfordringen op? Og vil du være med til at skabe en klogere og bedre verden?
Om Lene Andersen (f. 1968):
- >Civiløkonom (HA) fra Handelshøjskolen i København, 1992
- Stud.teol., 1993-1999
- Tekstforfatter til revy, tv, radiosatire m.m. 1993-2001
- Arbejde med Baade-Og 2000-2009
- Det Andersenske Forlag, 2005
Priser:
- Ebbe Kløvedal-Reichs Demokratistafet 2007
- Døssingprisen 2012
Tidligere udgivelser:
- Baade-Og Mandag, 2005
- Grantræet, 2005
- Baade-Og Tirsdag, 2006
- Frihed og Demokrati - hvor svært kan det være?, 2007
- Baade-Og Onsdag, 2007
- Baade-Og Torsdag, 2008
- Baade-Og Fredag, 2009
- Demokratihåndbog, 2010
- Det åbne samfund og dets venner, 2011
- Fire uetiske mænd i sengen, 2013
- Danmark 2030, 2013
18th April 2015 at 06:18
Kære Lene Andersen
Tak for et spændende foredrag på Teknofo’s møde den 16/4 hos Rambøl.
Debatten var god, men jeg synes at der var en for udtalt sammenblanding imellem videnskab, politik og religion. Risikoen herved er, at videnskaben bliver latterliggjort på samme måde som det er sket med creativismen i USA. Her har man jo netop forsøgt at give videnskabelige forklaringer på religionen.
I min optik er der to slags forskere: dem der forsøger at bevise en teori, og dem der forsøger at modbevise en teori. Den første gruppe er desværre så langt den største. Desværre fordi det ikke bibringer videnskaben den nødvendige skepsis.
På den ene side mener du, at der må politiske tiltag til for at styre konsekvenserne af udviklingen. Det er et rent politisk budskab. Det er en del af den socialistiske – og konservative – ideologi, at staten skal kontrollere og styre alt, hvorimod den (yderliggående) liberale ideologi tror at ’markedet’ udvikler de nødvendige styringsmekanismer. (Politik er ikke videnskab)
På den anden side taler du for at vi skal opdrage på vores børn, for at opnå den medmenneskelige respekt og hensyn, som det komprimerede samfund nødvendiggør. Det er jeg enig i, men når midlet hertil skule være en religiøs opdragelse, så ekskluderer du en meget stor del af verdens befolkning (dem der ikke har den samme religion), hvilket naturligvis gør budskabet til et partsindlæg (kristendom) og dermed svækker den videnskabelige argumentation. (Religion er heller ikke videnskab)
Når jeg taler om at ”opdrage vores børn” henviser jeg bl.a. til de seneste generationers manglende vilje/evne til at sætte grænser således som det jo må være nødvendigt i et komprimeret samfund hvor hensyn er en nødvendighed. Jeg henviser også til den manglende vilje til at vi som borgere ”opdrager” på hinanden.
Den form for opdragelse handler bl.a. om at man debatterer og acceptere at blive modsagt. Hvis man afstår fra debat men blot forholder sig overbærende til andres mening, så provokerer man til splid, således som vi i Danmark har gjort det i forbindelse med indvandrere.
Jeg håber, at du trods alt også fik lidt med hjem fra mødet.
MVH
Etik Palsbo
21st April 2015 at 07:35
Kære Erik,
Tusind tak for din feedback.
Du skriver om “creativismen” (mener du ikke creationismen?) og USA “Her har man jo netop forsøgt at give videnskabelige forklaringer på religionen.”
Øh, ja. Det er det, forskerne på universiteternes religionsstudier gør. Mener du ikke, at man har forsøgt at give religiøse forklaringer på verden, som det reelt kun er videnskaben, der kan levere? Ellers forstår jeg ikke, hvad du mener?
At sige, at der skal politiske tiltage til for at styre udviklingen, er hverken konservativt, socialistisk eller anti-liberalistisk. Der findes ikke nogen fungerende samfund uden et sæt fælles spilleregler, og dem er vi nødt til at udvikle. Jeg holdt mig netop fra at sige, hvad disse spilleregler skulle være. Derimod sagde jeg, at vi er nødt til at udvikle nye spilleregler, som tager højde for de nye teknologier, og samtalen om disse spilleregler er vi nødt til at have. Og så kom jeg med et par forslag for at illustrere, hvordan vi er nødt til at tænke nogle af de gamle modeller helt om. Fx skattesystemet.
Godt, at du er med på, at børn skal opdrages. Hvad jeg mente med at bruge religionen, var ikke, at at børnene skulle have en religiøs opdragelse. Men at der i religionerne ligger generationers erfaringer med livets store spørgsmål, og disse store spørgsmål skal børnene kende, og de skal have en fornemmelse af, hvor deres og andres kultur kommer fra, og hvad det er vokset ud af.
Gennem vores kulturarv, herunder religionerne, får vi sprog og erkendelse, og vi bliver fattigere og dummere, hvis vi skærer den del af kulturen af, som har behandlet de største og dybeste spørgsmål.
– Det var en super god aften, så du må rigtig gerne hilse dine folk omkring dig. 🙂
4th May 2015 at 06:54
“creationismen” naturligvis – stavekontrol er en grim ting!